Svendborg Øst

GPSies - Øst - BareCykling Svb

Denne tur er for dem der elsker vand og samtidig ønsker en masse højdemeter på en relativ kort rute. Turen går blandet andet langs Svendborgs kyst i østlig retning forbi Christiansminde og helt ud til Brohave inden turen går ind i landet mod lidt mere bakket terræn. 

Anbefaling: Når det blæser fra Øst - Medvind hjem efter en hård tur langs vandet

Højdemeter: 281 meter 

Højdeprofil svb øst rute barecykling

Første segment er Strandvejen vest mod øst. Stykket er 8,95km og fladt som en pandekage, så det er bare ned i bøjlerne og find din indre enkeltstartsrytter frem, så går stykket som en leg:

Strava segment vest mod øst

Andet segment er Lille Vejstrup, hvor der trædes til for en god tid. Bakken stiger kun 1% i snit men den er 1.8km lang, så hvis du skal have en god tid, så kan den godt komme til at gøre ondt i stængerne. 

Strava segment Lille vejstrup

Ruten sluttes af med en sidste bakkesprint fra øst mod vest:

Husomvej øst/vest Strava segment

Har du lyst til at køre ruten med os, så kom til torsdagstræning. Vi kører hver torsdag kl. 17-19 fra Cykeltutten på Frederiksøen i Svendborg.