TIlmeld dig vores e-hold i Zwift
Barecykling har selvfølgelig et e-hold i Zwift og vi søger altid ryttere, som gerne vil køre med os (mod de andre :-). For at du kan joine vores e-hold skal du have en bruger i Zwiftpower og samtidig have sat den rigtigt op med din Zwift bruger. Vi har lavet en guide, som kan hjælpe dig med det, hvis det giver dig problemer. Du kan finde den her:
https://barecykling.dk/blogs/news/problemer-med-opsaetningen-i-zwiftpower
Du kan finde vores e-hold i Zwiftpower her:
https://www.zwiftpower.com/team.php?id=3883.
Klik på 'Join Barecykling' og så sender den en anmodning afsted til os som vi skal acceptere inden du officielt er medlem af vores e-hold.
Men hvilke events kører vi inde i Zwift?
Vi har valgt at køre DCUs eCykle Klub Danmarks Racing League, som har løb hver tirsdag kl. 19:15 og søndag kl. 10. Du kan finde det her i Zwiftpower: https://www.zwiftpower.com/league.php?id=215
Du kan fx se at vi lige nu ligger nummer 6 i kategori C:
Barecykling har fokus på det sociale og hyggen, og det forsøger vi stadig at bevare under disse events selvom pulsen er høj når vi kører ræs, så er det os mod de andre. Vi forsøger altid at hjælpe hinanden på bedste vis og sørge for at vi bruger så få kræfter som overhovedet muligt undervejs. Lige som vi ville gøre hvis det var et udendørs motionsløb.
Vi har fokus på at få nogle hold op at køre i kategori C og D. Måske B hvis vi bliver mange på et tidspunkt og formen er til det. Alle events man deltager i skal man beslutte sig for hvilken kategori man vil køre i: A,B,C,D eller E (kun kvinder). I kan se en oversigt herunder de enkelte kategorier. I skal derfor vide hvor mange watt/kg i træder. Det kan i altid se i Zwift når i slutter en træning. Er i stadig i tvivl, så start med at køre i D og se hvordan det går. I kan altid gå op efterfølgende.
Vi har fokus på kategori C og D, så vi håber du har lyst til at joine os og være med til at cykle mod de andre. Det skal nok blive sjovt.
Udover det så kører vi også et meetup hver torsdag aften kl. 20, så tilføj enten 'Søren Kruse Sorgenfrey' eller 'Jens Erik Laulund Skotte' i Companion app'en. Tilmeld den aktivitet i JustGO Cycling app'en, så skal vi nok sørge for du bliver inviteret med.
Vi glæder os til at køre meget mere sammen i Zwift!