Tak for et fedt løb Grejsdal

Grejsdalsløbet 2019 gik rigtig godt i år og på 85 km'eren var der ikke umiddelbart nogle store styrt osv., som vi havde sidste år.

Det virkede heller ikke så voldsomt i år og der var fint plads rundt på ruten.

Setup'et var generelt rigtig fint og alt fra skiltningen til parkeringsplads til udlevering af startnummer osv., ja det virkede bare godt.
Eneste lille pudsige ting var at ens startnummer ikke skulle sættes fast på ryggen - fair nok, men til gengæld skulle det sættes fast med piberensere på ens cykel... lidt kikset :-) Omvendt så virkede det jo og starten gik super nemt i de grupper der stod på ens nummer.

Vi cyklede som sagt 85 km ruten i år og ruten kan I se her:

 Grejsdalsløbet bliver markedsført som Danmarks hårdest motionsløb og det er det måske også - ihvertfald så består løbet af rigtig mange bakker, som alle sammen gør mere og mere ondt :-)

Via Grejsdalsløbets hjemmeside kan I se en oversigt over bakkerne  

Herunder vil vi forsøge at vi nogle af de forskellige bakker og det gør vi ved hjælp af Strava's segmenter.

Vi startede lige på og hårdt, Gl. Ribevej/Koldingvej - En stigning samlet set på 1,5 km og ganske hård. Det er dog klart de først 300 meter der er de hårdest med procenter op over 11. Herefter faldet procenten til omkring 4-5 stykker og efter 1 km er de sidste 500 meter kun på omkring 2 %. En bakke som vi tog ret stille og roligt, da løbet jo kun lige var gået i gang.

 

Næste store udfordring er Jenumbakken, som folk måske også kender fra Grand Fondo løbet, som er et af årets første løb. Men Jenumbakken er ganske forfærdelig og stiger enkelte steder med over 13 %, til gengæld flader den mere og mere ud mod afslutningen. 

 

Ja vi er ikke færdige endnu, næste store udfordring Blue Horse - en stigning som heldigvis ikke er så lang, til gengæld kommer man lige op over 19 % enkelte steder, dvs. en meget stejl stigning. 

Tørskind - heller ikke en lang bakke, den begynder at flade ud efter 500 m, men det skal jo ikke være nemt - så Tørskind kan præsterer en stigningsprocent på lidt over 21 et enkelt sted på bakken... En god lejlighed til at få testet sine allerletteste gear på cyklen! 

Egvedt Holt er ikke den værste af bakkerne og heller ikke kategoriseret som en HC (uden for kategori) eller en 1'er... Men den ligger langt henne i løbet og har et sted hvor den kommer over 11 % så den skal nok føles rigelig - bare rolig :-)

Ravning bakke... nu er vi ved at være færdige med alle de bakker. Ravning bakke er en sjov størrelse. 1,8 km ser jo lidt skræmmende ud når man ser på længden. Men de første små 400 stiger den næsten ikke og efter 1 km flader den nærmest helt ud. Til gengæld... Så kommer vi også rigtig højt op i procenterne på et kort stykke omkring de 800 meter inde på segmentet.

Så Den skal nok trække tænder ud :-)

Resten er af turen herfra er heldigvis så mest små bakker og ellers lige ud tilbage til DGI-huset hvor der blev serveret en gang Chili Con Carne og en øl/sodavand (inkl)

Fedt og hårdt løb!!! 

Vi kommer igen næste år!

Tilføj kommentar

All kommentarer bliver gennemlæst før publicering